Frihed, frisind, fremdrift, retssikkerhed, begejstring, udsyn og ansvar.

Frihed. Retten til frihed er universel og må ikke knægtes af tvang. Vi er alle forskellige som mennesker, med hver vore idealer og drømme. Dem skal vi kunne efterstræbe. Kun i frihed kan mennesket udleve sit fulde potentiale og søge sin lykke. Derfor skal vi politisk værne om individets frihed og stille os mindst muligt i vejen for den enkeltes vilje. Den personlige frihedssfære stopper der, hvor den knægter andres ditto.

Frisind. Toleranceidealet er fundamentalt i et åbent og fordomsfrit samfund. Frisindet underbygger den fri holdningsdannelse og er dermed essentielt i et levende demokrati. Derfor skal vi politisk holde os fra at udøve formynderi over for borgere ved at give plads og rum til frisindets udfoldelse.

Fremdrift. Nyskabelse og vejen til et bedre liv går gennem fremdrift. Stagnation er reelt tilbageskridt. Fremdrift løfter udvikling af både viden, beskyttelse og økonomisk vækst. Derfor skal vi politisk understøtte fremdrift. Ligesom vores forfædre skal vi se frem – mod nye tider og nye muligheder. Det samfund, vi efterlader vores børn og børnebørn, skal ikke være copy-paste af det, vi overtog. Men en bedre version.

Retssikkerhed. Retssamfundet skal sikre retfærdighed for borgerne, ligesom retssikkerheden er den enkeltes garanti mod overgreb fra staten. Uden et solidt retssamfund hersker lovløsheden, og den stærkes ret vinder over den svage. Derfor skal vi politisk stå vagt om retssamfundet og retssikkerheden, for derigennem at sikre de fundamentale, liberale frihedsrettigheder.

Begejstring. Vi udvikles og udvikler, når vi begejstrer andre, og når vi lader os begejstre af andre. Nysgerrighed og glæde ved nyskabelser må ikke indskrænkes af sortsyn og bekymringer for forandring. Mange steder dyrkes det nærmest som religion at alting til stadighed bliver værre. Det står i skærende kontrast til en verden, som konstant er i bedring. Hvor vi konstant bliver bedre i stand til at tage hånd om de udfordringer, og hvor ny teknologi konstant skubber grænserne for, hvad vi tror, der er muligt. At se nøgternt på verdens tilstand er at være optimist. Derfor skal vi politisk give plads til borgernes initiativer og undlade regulering ud fra vanetænkning.

Udsyn. Blik for større horisonter er vigtigt for både mennesker og samfund. Det er begrænsende for os som individer, og ligeledes for samfundet, hvis udsynet stopper ved egen næsetip, hvis udsynets grænse flugter med et lands fysiske grænse. I en verden, hvor der i stadig højere grad insisteres på at forfølge snævre nationale interesser, er det vigtigt, at vi bevarer internationalt udsyn og ambitioner. Vi skal både kunne give og tage og agere i andre anliggender end i dem, der ligger inden for egen sfære. Derved gør vi os gældende. Vi må derfor politisk ikke lade os begrænse af snæversyn.

Ansvar. Sammen med friheden hører uløseligt ansvaret. Det er forbundet med stor tilfredsstillelse for den enkelte, når man lykkes med at indfri et mål, man har sat for sig selv eller sine nærmeste. Det fordrer, at vi tager ansvar for eget liv og lykke. Derfor skal vi politisk sørge for, at der i samfundet er plads til, at den enkelte kan tage ansvar for eget liv. Det kræver, at ikke alt ansvar placeres hos myndighederne – for det umyndiggør den enkelte og gør den enkelte ansvarsløs.