Handicapområdet
Borgere med handicap fortjener samme frihed og respekt som alle andre. Desværre oplever mange et tungt system, der holder dem fast i regler frem for løsninger.
Jeg vil arbejde for at mennesker med handicap får hurtig hjælp, stabile løsninger og mulighed for at leve livet fuldt ud.
Kunstig intelligens
Horsens skal være Danmarks førende kommune i ansvarlig brug af kunstig intelligens.
AI skal bruges til at styrke velfærden, skabe bedre livskvalitet for borgerne og åbne nye muligheder for erhvervsliv og uddannelse.
Bygholm sø
Bygholm Sø er et unikt fristed, men søen er under pres. Det høje fosforindhold truer med at kvæle søen, og inden for 15 år kan vandspejlet være dækket. Jeg vil sikre, at Bygholm Sø kommer tilbage i balance til gavn for både naturen, borgerne og Horsens Fjord.
Økonomisk ansvarlighed
Vi vil sikre en ansvarlig økonomi i Horsens, hvor skattekroner bruges med omtanke og prioriteres til kernevelfærd frem for bureaukrati. Med smartere styring og konkurrenceudsættelse frigør vi midler, sænker skatten og giver borgerne mere frihed og bedre service for færre ressourcer.